Støtteforløb For Private -eksempel
Nogle situationer i livet kræver mere, end familie, netværk eller offentlige tilbud kan give. Hos M2U – Socialkonsulenter tilbyder vi fleksible og helhedsorienterede støtteforløb til private, unge, voksne og forældre, der ønsker professionel støtte i en udfordrende periode.
Vores tilgang er relationel, tillidsbåret og praktisk forankret i hverdagen. Vi hjælper med at skabe struktur, overblik, handlemuligheder og ro — både individuelt og i familien. Forløbene kan foregå hjemme, digitalt eller ude i nærmiljøet, alt efter hvad der giver bedst mening.
Uanset om du står med mistrivsel, skolefravær, angst, livskriser, konflikter, manglende netværk eller usikkerhed omkring forældrerollen, skræddersyr vi et forløb, som passer til jeres situation.
Hos M2U møder du et socialfagligt team med erfaring, respekt og tid til nærvær — og du kan kontakte os direkte, uden visitation eller henvisning.
Et godt forløb kan f.eks. se sådan ud:
Kontakt
Du kontakter M2U telefonisk eller via kontaktformularen.
Møde
Vi afholder et møde på vores kontor eller hjemme hos dig, hvor fastlæggelse af konkrete mål, forventninger og etablering af en plan for forløbet igangsættes.
Vejledning
Regelmæssige opfølgningsmøder, hvor du deler udfordringer og får feedback og sparring med tilknyttet socialkonsulent fra M2U.
Deltagelse
M2U kan ligeledes være bisidder og deltagende ved relevante møder, hvis dette ønskes.
Udvikling
M2U giver støtte og vejledning i forhold til din udvikling og personlige vækst.
Evaluering
Evaluering af forløbet og fejring af succeser og resultater.